Workshops
Workshops
afholdes lørdag eftermiddag kl. 15 - 17 i Valhalsgade 4Deltagelse koster 30 kr.
-
VIOLINTEKNIK ved Reine Steen
Skratter din violin, når du spiller?
Får du ondt i nakken, når du spiller?
Synes du det lyder falsk, når du spiller?
Er der passager, der er svære at spille?
Går de andre, når du begynder at spille?
Kom til Reines workshop, og han vil forsøge
at muntre dig op og hjælpe dig med dine violintekniske
problemer.
Reine Steen er konservatorieuddannet violinpædagog,
uddannet i Malmö og Stockholm.
-
POLKARAVE danseworkshop ved Desirée Ginnerup og Mette Lukasiewizc
Lær de fede og "in" danse som danses til ballerne rundt om i Danmark.:
Polka, scottisch, seksture, thy-ture, fireture, kredsdanse, pardanse, kvadrilledanse… danse som med sikkerhed er på programmet lørdag aften.
Kan du dem allerede, så kom og bliv endnu bedre.
Vi er erfarne dansere og kommer gerne med gode råd til, hvordan din/jeres dans bliver bedre.
Vi tilpasser selvfølgelig workshoppen til dem, der møder op.
Desirée Ginnerup og Mette Lukasiewizc er opvokset med og har arbejdet med dansk folkedans både som instruktører og i opvisningssammenhænge De håber med deres optræden i Nordfolk at få et bredere publikum til at indse, at folkedans er andet end gamle mennesker, og at der er muligheder i dansene/danserne..