Verner's dansebeskrivelser
af Verner Jensen
e-mail: dans@image.dk

Tilbage til oversigt

POLKA

Musikken er 2/4 = 1 - 2 / 1 - 2, eller 1 og 2 / 1 og 2.
Trinnene i polka danses altid sidelæns.
Jeg husker tydeligt, hvordan vi på danseskolens børnehold lærte at danse det på en god måde.
Vi stillede os op - drengene med venstre side og pigerne med højre side i danseretningen - og dansede så sidelæns frem og tilbage uden at vende, med start i danseretningen.
Herren: V(1), samle, V(2) løft H; og tilbage H (1), samle, H (2) løft V.
Damen: H(1), samle, H(2) løft V; og tilbage V (1), samle, V (2) løft H. Det lyder kompliceret, men det er jo bare chassé-trin frem og tilbage.
Når disse sidelæns trin er indøvet, kan man begynde at tage drejningerne med.
Man kan f. eks. danse og tælle: 1 og 2 (løft) vend, 1 og 2 (løft) vend.
Prøv at opfatte musikken som de buer, der er vist i nedenstående tegning og følg dem med jeres bevægelser, som I opfatter dem. Og, som i alle danse, udnyt hele musikken.
Prøv at danse blødt med fjedrende fod- og knæled.

Verner Jensen 27. februar 2001