Verner's dansebeskrivelser
af Verner Jensen
e-mail: dans@image.dk

Tilbage til oversigt

Musik til dans


Til dejlig dans hører en god dansepartner, et godt dansegulv og - ikke mindst - god dansemusik.

Det, jeg fremkommer med her, er min egen opfattelse og erfaringer vedr. dansemusikken.

Det er selvfølgelig vigtigt, at der spilles smukt og dejligt, men det er ikke altid, at de dygtigste musikere spiller den bedste dansemusik.

Jeg kan anbefale, at man læser bogen "Sindbilleder" om spillemanden Thomas Thomsen.

Her står bl. a. om hans spil: " - - - en spillemåde uden særlig mange forsiringer i det melodiske, men med en tyngde og puls der gør, at dansegulvet ligger som det skal".

Endvidere udtaler han, at når nogen vil lære at spille hans musik, så er noget af det sværeste at geare dem om. "Ja, de spiller jo teknisk korrekt med basgange op og ned og tror, at de skal spille sådan, for at folk kan nyde det. Men der skal være ro og tyngde i musikken".

Foruden en god dansepuls er dansetempoet vigtigt. Jeg mener, at alle danse har et idealtempo, men jo bedre musikken er, jo mere kan afvigelser fra dette tempo accepteres, fordi danserne føler, at musikken "bærer" dem frem.

Dansetempo

Følgende angivelser skal opfattes som mine personlige erfaringer om et godt dansetempo:

Rheinlænderpolka104 taktslag/min.
Polka (svensk)106 taktslag/min.
Snoa100 taktslag/min.
Vals60 takter/min.
Schottish86 taktslag/min.
Hopsa150 taktslag/min.
Sønderhoning90 taktslag/min.
Hambo40 takter/min.
Boda-, Bingsjö- og Orsapolska102 taktslag/min.
Røros-pols140 taktslag/min.

Föllingedansene:

Åtabakspolska

100 taktslag/min.
Gammelpolska128 taktslag/min.
Hambopolska124 taktslag/min.
Norskleitjen128 taktslag/min.

Selvfølgelig skal spillemændene ikke spille som en maskine.
Hvis de ind imellem har lyst til at lege med musikkens dansetempo, skal de selvfølgelig gøre det.
Samspillet mellem spillemænd og dansere er meget vigtigt.

Andre dansere kan have en anden mening om dansetempoet, end jeg har.
Min opfattelse har efterhånden for en del danses vedkommende ændret sig til et lidt langsommere tempo.

Verner Jensen 5. marts 2000