Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: "Oksbølgruppen", Broby Gl. Skole, Sorø

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 28. november 2009 13:00
Musik og dans fra Oksbøl-egnen
Lørdag d. 28. november 2009  kl. 14 - 23

 

14-17  Dansekursus

            Middag  

19:30  BAL med Oksbøl-gruppen

 

BROBY GAMLE SKOLE

Suserupvej 55, 4180 Sorø Oksbøl-gruppen.Oksbøl-gruppen fra Århus  består af Gunner Friis og Bjarke Østerby på violin, Margit Schmykker på klaver og Inge Østerby på trækbasun.De spiller musik efter de legendariske Tinus-brødre fra Oksbøl, også kendt som ”Æ Tinusser”, og alle de melodier vi spiller, er melodier som vi har hørt på gamle båndoptagelser med ”Æ Tinusser”. Det er primært polka, vals, hopsa og en del af de specielle par- og turdanse som blev brugt på Oksbøl-egnen.Hvis Tinus-brødrene skulle være ukendte for nogen, så var det tre brødre fra Oksbøl-egnen - Hans, Karl og Ejnar Nielsen, som ved siden af deres almindelige arbejde spillede til de fleste af egnens fester og foreningsballer fra 1930 til slutningen af 1960`erne.Deres repertoire var traditionelle melodier, marcher, operettemelodier og tidens populære schlagere.I midten af 1960´erne begyndte  ”Æ Tinusser” at trappe ned med spilleriet, efterhånden som det meste musik skulle være elektrisk forstærket og på engelsk.I 1970´erne fik brødrene et ”come back”, da interesse for folkemusikken blomstrede igen, og de fortsatte med at spille til deres død – Karl i 1983, Ejnar i 1984 og Hans i 1995.  Oksbøl-gruppens bal vil være et traditionelt spillemandsbal, men til forskel fra ”Æ Tinusser” spiller vi ikke de gamle operettemelodier og de gamle schlagere. Eftermiddagens kursus vil komme til at bestå af en kort gennemgang af nogle af de mere specielle danse fra Oksbøl-egnen, som f.eks.”Så vender vi æ røv te´ æ dar”, ”Trojka”, ”Mølleturen” m.m. Der udover vil vi også fortælle lidt om ”Æ Tinusser” og deres musik.

120 kr for hele dagen (inkl. middag)– 50 kr alene for ballet    Tilmelding fkv@bgsbroby.dk eller tlf.  57648

 

Venlig hilsen

"Rygtesmeden"

Skriv et indlæg til dette emne