Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Sortering:

Emne: "Habadekuk" og "TrioTHG" i Gimle, Roskilde

kristian bugge

kristian(snblA) kristianbugge.com
Tidspunkt 1. januar 1970 00:00

Efter koncerten bliver der efterfest/POLKARAVE på Kildegården lige overfor Gimle, med fri dans og jam - og selvfølgelig gratis entré. Varmt velkommen også der!

Man kan endda overnatte på Kildegården i eget sovegrej. I så fald skal man blot kontakte mig på forhånd, så pedellen på stedet kan få besked om hvor mange som vil sove.. Det skal blive rigtig hyggeligt!

"Rygtesmeden"

   
       
 DOBBELTKONCERT

”YOUNG TRAD”.

Trio THG (DK)

og

Habadekuk

Fredag d. 23. oktober kl. 20

Gimle Tanken

Entré 100 kr. gebyr 17 kr.

Forsalg: www.roskildebilletten.dk, samt Gimle, Turistbureauet og Roskildehallerne. Evt. resterende billetter v. døren.

 

På denne oktober dag hylder folk roskilde den unge, friske folkemusik ved at præsentere to af de bedste, unge bands fra Danmark . Musikere med fødderne solidt plantet i traditionen, som de imidlertid slet ikke er bange for at bruge på deres helt egen måde. Glæd jer til at opleve en aften fyldt med ung, vild spilleglæde kombineret med fantastisk talent!

 

Trio THG

 
  

Kristian Bugge

 
 

Trio THG.

"Dansk folkemusik har i løbet af de seneste par år fået et lille gennembrud både herhjemme og i udlandet. Det ene unge talent efter det andet skyder frem fra det store vækstlag, som i de seneste år har dannet sig. Tre af dem hedder Graubæk, Tophøj og Hockings. De er hver for sig og sammen fremragende eksponenter for fremadstormende fyrig dansk folkemusik. Der er skruet helt op for charmen og de spiller med hamrende energi og dybt engagement. Ud vil de, og dét skal de nok komme."
(cit. Violinist og docent Harald Haugaard)

TrioTHG har udviklet sig til at være en markant del af den danske folkemusikscene, siden de blev dannet i 2002 som led i et talentprojekt i Frankrig med deltagere fra hele Europa. Året efter startede de sammen på den 5-årige folkemusikuddannelse på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor de har udviklet sig enormt individuelt og sammen. I dag er gruppens sammenspil og musikalske formåen enestående. TrioTHG har i årenes løb begejstret publikum på mange spillesteder og festivaler med deres koncerter herhjemme såvel som i udlandet. Trioens ståsted er den traditionelle danske musik. Musikken er dog helt sin egen - en blanding af gamle dansemelodier og originale kompositioner. Det kommer til udtryk i melodiøst og humoristisk spil, der er levende og elegant - til tider fanden i voldsk! Det musikalske særpræg er blevet til i mødet med mange musikere og musikalske traditioner. TrioTHG er helt sig selv – Umiddelbar, helt umulig og energisk dansk musik lige i fjæset! God koncert. Trioen er aktuel med deres debut CD ”Tungen ud ad vinduet”.

TrioTHG er

Andreas Tophøj – violin.

Sigurd Hockings – guitar.

Michael Graubæk - violin.

 

 

H a b a d e k u k

En ung og sprælsk gruppe som kombinerer de gamle traditionelle dansemelodier med hårdtslående hornarrangementer og medrivende rytmer, et helt unikt ensemble på den danske musikscene! ”De blæser dig væk!”

       

Efter en stor succes på sommerens Haukeliseter Festival i Norge, er Habadekuk nu mere klar end nogensinde til at spille og turnere i ind- og udland. Gruppen henter sine musikalske inspirationer mange, vidt forskellige steder: De tager afsæt i arven fra legendariske spillemænd som Æ Tinusser, Karl Skaarup, Viggo Post, Evald Thomsen og Frederik Iversen, blander musikken med elementer fra rock, blues, salsa og jazz og bringer det frem til et betagende og kraftfuldt udtryk som fascinerer og begejstrer det moderne koncertpublikum. Repertoiret omfatter både helt nye numre og traditionel musik fra så forskellige egne som Thy, Fanø, Læsø, Vestsjælland og Bornholm. Med en fantastisk energi og spilleglæde giver bandet  musikken nyt liv. De når i den grad ud over scenekanten og får publikum op og stå!

     

Navnet Habadekuk stammer fra en traditionel Fanø-melodi, det har vist sig meget let at huske, (specielt for nordmænd og svenskere) og er blevet en garant for energiske og intense koncerter. Gruppen har da også allerede spillet på mange velrenommerede scener, så som Odense Folk Festival, Danish Music Award Folk i Tønder (se live videoer derfra på youtube), Pumpehuset i København, Dansk Festival i Halkær, RO Folk Festivalen i Roskilde, Sounds of the North Festivalen i Polen og senest Haukeliseter Festivalen i Norge.

Musikerne i Habadekuk er kendte fra mange sammenhænge på den danske musikscene, bl.a. fra bands som Baltic Crossing, Zar, Ave, Horn Amok, Amaliel, Tip Toe Big Band, Funky Feet Warmers, Flor, Jensen & Bugge, Kings of Polka mm.

HABADEKUK ER:

Rasmus Henriksen: Trækbasun Jakob Holdensen: Trompet

Rasmus Fribo: Saxofon Poul Knudsen: Trommer

Jens Krøgholt: Kontrabas Morten Nordal: Guitar

Theis Juul Langlands: Klaver Peter Eget: Harmonika

Kristian Bugge: Violin

venlig hilsen

"Rygtesmeden"

    

Skriv et indlæg til dette emne