Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: Afenginn på Global , Nørerbro

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 4. oktober 2008 18:00
 

Afenginn de Luxe / Reptilica Polaris (DK)

Lørdag 4. oktober kl. 22.00 

afenginn_08 200 gange 130.jpg

Afenginn - Monstrøs Reptilkoncert
 
Afenginn har med højt tempo og grænsesøgende ideer gennem de seneste 5 år opbygget et ry som et virtuost og fremragende live-orkester.
 
Med mægtigt mandskor og patosfyldte messinghorn byder Afenginn nu endnu en gang på en ekstraordinær koncertoplevelse, der indbefatter et ambitiøst line-up på 12 mand og en fuldstændig gennemspilning af det nye banebrydende værk Reptilica Polaris, et nyt koncept-album om kærlighed, vrede og om, hvordan vi skabninger stille konsumerer hinanden.
 
Opbygget som ét sammenhængende forløb, adskiller Reptilica Polaris sig fra Afenginns tidligere anmelderroste albums Retrograd (2004) og Akrobakkus (2006). Teksterne på Reptilica Polaris er et delirisk blandingsprodukt af latin, finlands-svensk og spansk med mere. Reptilica Polaris deler volapyks og esperantos intentioner om et sprog, som kan være med til at skabe fred i verden. ”Omedelbart derivare Albatrosso,
Kamikaze pirat aus septa mare”, skriver den finske poet Timo Haapaniemi, der står bag den altædende universelle lyrik.
 
Der venter en oplevelse ud over det normale!
 
Afenginn - Verdensmusik i verdensklasse
”Som noget nyt, dog ikke overraskende, har lyden som helhed fået et kæmpe boost i form af et fantastisk mandskor og messingensemble. Effekten er enorm og voluminøs og blandingen viser en ny side af Afenginn som virker bestemt og seriøs...Der er ingen tvivl om at dette album kan komme til sin magt hos folket..." (Arbejderen 5/8-2008)

Info: www.afenginn.dk

Forsalg: 110 kr.  gebyr på 20 kr.

Entre: 130 kr.

Dørene åbnes kl. 21.00

Venlig hilsen

"Rygtesmeden"

Skriv et indlæg til dette emne