Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: NÄCKROSENS fantastiske spil på FRØBEL

Verner Jensen

dans(snblA) webspeed.dk
Tidspunkt 22. april 2006 18:00
Ved ballet i Frederiksberg Folkemusikhus lørdag den 22. april spillede Näckrosen (betyder Åkanden) fra Århus, og det var udelukkende svenske danse.
Det var en fantastisk god oplevelse at danse til deres musik.
Gruppen er særdeles godt sammenspillet og hver dans blev spillet på den helt rigtige måde, så det var en meget stor glæde at danse til.
Jeg håber virkelig, at de kommer igen en anden gang.

De havde ikke spillet mange numre før Jack Sander (Frøberg) impulsivt og højt, så alle kunne høre det, udtalte sin store glæde ved det fantastiske spil, og dagen efter ringede Martha (danselærer) til mig og udtalte også sin store glæde over musikken.
Efterfølgende har mange, jeg har mødt, udtalt den samme begejstring over Näckrosens musik

Gruppen består af følgende medlemmer:
Mogens Vasegaard på violin
Susan Rønholt Hansen på blokfløjte
Kaj Engholm Hansen på harmonika og violin
Karen Witt på Zither
Gitte Svejgaard på violin og tværfløjte.

Som svar på en e-mail, hvor jeg takkede for den dejlige musik, svarede Susan:

"Vi havde også en kanon aften - det er en stor oplevelse at spille for en så dygtig og entusiastisk gruppe dansere. Og så er I så dejlig impulsivt udtryksfulde der ovre østpå!!
Vi kommer meget gerne og spiller igen, hvis det bliver muligt i jeres program.

Näckrosen spiller sidste gang i foråret den 18. juni på Viborgvej 53 i Århus. Ekstremt nemt at finde fra motorvejen, fra færgen eller med bus fra banegården.
I er meget velkomne, skulle nogen af jer være interesseret I at prøve at danse med.

Programmet er:
18.30 tringennemgang, denne gang med Kaj og Jonna fra Middelfart. De gennemgår gammelvänster (Kaj kan al akrobatikken!).
Näckrosen spiller til.
19.30 starter ballet, og vi spiller non stop til kl. ca. 20.45 hvor der er kaffepause ca. ½ time. Derefter spiller vi til kl. 22.30, hvoraf de sidste 20 minutters tid som oftest er efter ønske fra danserne. Der kommer ting som fx. slängpolska, hambo og bakmes i ture fra Hede, slängpolska från Enånger, hurv, malungspolska og måske en hambo.

Skulle nogen have lyst til at komme, er I yderst velkomne til at bo hos Mogens og mig eller hos Karen og Kaj. Vi bor tæt på hinnden og kan sagtens huse 10 - 15 personer fordelt på senge, madrasser og luftmadrasser efter behov.
Man kan også slå telt op på græsplænen."

Näckrosen er én af mange spillegrupper i Århus Folkemusikhus, hvis mange aktiviteter man får et indtryk af på hjemmesiden
http://www.aafmh.dk/index.htm

Yderligere oplysninger (telefonnumre m. m.) kan fås hos undertegnede på 44483646 eller
e-mail: dans@webspeed.dk
Verner Jensen 29. april 2006.

Skriv et indlæg til dette emne