Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: Thybal i Kbh!

Kristian Bugge

kristian(snblA) kristianbugge.com
Tidspunkt 1. februar 2014 19:30

Morten Alfred Høirup & Kristian Bugge spiller til Thybal hos Københavns Folkemusikhus!

De to har i de seneste år spillet mange aftener med Thybal sammen med den legendariske harmonikaspiller Karl Skaarup, som desværre døde i fjor. Morten og Kristian er nu med til at føre musikken og traditionerne videre og tager denne aften udgangspunkt i repertoiret fra Karl.

KRISTIAN (violin) kommer fra Vejle-egnen, men bor nu i København, og er desuden aktiv i det stærke folkemusikmiljø i Roskilde. Kristian har i mange år studeret musikalske dialekter fra hele Danmark, og spillet til dans og koncert i Danmark og i udlandet, hvor han har høstet stor anerkendelse for sit repertoire og sin spillestil. Modtog i 2011 en Danish Music Award som Årets Danske Folk Artist.
www.kristianbugge.com

MORTEN ALFRED (guitar) bor i København hvorfra hans familie også kommer, men er opvokset på det sydlige Lolland. Han har i mange år rejst over store dele af verden med traditionel såvel nykomponeret dansk musik, og har modtaget en række Danish Music Award statuetter, bl.a. som Årets Danske Folk Komponist.
www.mortenalfred.com

Ballet foregår på Hillerødgades Skole, Ørholmgade 8, Nørrebro og er arrangeret af Københavns Folkemusikhus www.kfmh.dk

Skriv et indlæg til dette emne