Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: Dagskursus med 4. workshops i Skjørping

Bente Pindstrup
Tidspunkt 16. november 2013 10:00

Se pdf

På   dette dagskursus har vi samlet flere workshops i musik og sang. De er for   både begyndere og øvede. For at hjælpe begynderne i gang, vil Stefan Groot   (harmonika) og Bente Pindstrup (violin) være til stede.

Medbring   madpakke. Drikkevarer kan købes.

Sted:   Skørping Skole, Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping. Pris: 400 kr.

 

Harmonikaworkshop med Mette Kathrine Jensen

Mette   Kathrine har i flere perioder været gæstelærer i Himmerlands Folkemusikskole.   Mange har ønsket et gensyn med Mette Kathrine. Andre får her mulighed for at   opleve Mette Kathrine for første gang. Mette Kathrine er en meget aktiv   folkemusiker. Hun har besøgt spillemænd i hele landet og er på evig turne med   sin musik. 

 

For alle instrumenter: ”Lærer Franks musik” v. Maja Kjær Jacobsen

Vi   gentager successen, så flere kan få mulighed for at opleve Maja Kjær formidle   musik efter lærer Frank. Lærer Frank var fra Gl. Skørping, og hans   lærermester Anders Top var fra Silkeborgegnen, hvor også Maja Kjær kommer   fra. Maja Kjær er folkemusiker, og vil denne lørdag arbejde med de ting, der   gør Lærer Franks musik speciel og interessant.

 

Sang og musik v. Christian Foged

På   denne workshop kan du synge sange fra Christian Fogeds store repertoire, og   få inspiration til at akkompagnere sangene med musik. Christian Foged har   siden 70’erne beskæftiget sig med dansk folkesang, folkemusik og   gårdsangerviser. Han har rejst landet rundt med båndoptageren og indsamlet   fortællinger, sange og melodier fra et hav af gamle spillemænd, koner og   sangere. Det er der kommet radioprogrammer, TV, film og CD ud af. Men frem   for alt har han lært sig mange af sangene og fået nogle af de gode historier   med. Det vil han give videre ved i denne workshop.

 

Klarinetworkshop, Svensk folkemusik, v. Nis Bäckvall

En workshop i svensk folkemusik. Nis er fra Sverige   og spiller klarinet og saxofon. Vi vil spille polskaer, jojks, langdans fra   Skåne i syd til Lapland i nord. Nis udleverer melodi, stemmer, basgange og   fortæller lidt bagrund om musikken. Vi arbejder med timing, frasering m.m.   Alle niveauer er velkomne, men det er en fordel, hvis du har spillet efter   gehør før.

 

Tilmelding senest 12. nov. til   Himmerlands Folkemusikskole v. Bente Pindstrup

 

(læs   også om Orkesterworkshop, Musik-Butikken m.m. på nettet)

 

                                                                      https://www.facebook.com/himmerlandsfolkemusikskole

http://folkemusikskole.dk

 

 

Skriv et indlæg til dette emne