Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: ROSKILDE SPILLEMANDSSTÆVNE 2013

KURT NIELSEN

kurtjohannielsen(snblA) gmail.com
Tidspunkt 13. juli 2013 20:00

 

 

Roskilde Spillemandsstævne

 

Årets stævne i weekenden 3.-4. august bliver præget af, at Danmarks første rigsspillemænd udklækkes under stævnet!

 

*

Lørdag

Lørdag starter om formiddagen med spil i bymidten, både i gågaden og ikke mindst i Latinerhaven ved Roskilde Gymnasium - der hvor stævnet foregår - ved domkirkepladsen.

I Latinerhaven får vi et dejligt miljø til buskspil osv.

Men ellers er det Roskilde Gymnasium, der lørdag er vores tilholdssted: Science-bygningen med den flotte nye sal, kantinetorvet samt skolegården,

som holdes aflukket. Man kan kun komme ind på gymnasiet via døren mod Latinerhaven.

 

Der bliver adskillige scener og dansegulve. Vi planlægger en helt særlig workshop, der handler om som danser at lytte til musikken og som spillemand at spille med danserne.

 

Om eftermiddagen bliver der en antal intimkoncerter, hvor de kommende rigsspille-mænd skal vurderes i et samspil med publikum.

 

Aftenen byder på fornem dans med rigtig gode orkestre med rigsspillemænd. Der bliver også koncerter og masser af muligheder for buskspil.

 

Stævnet får ”stjernedrys”, idet de svenske rigsspillemænd Björn Ståbi og

Per Gudmundsson fra Dalarna, begge med rigsspillemands-guldmærket, gæster stævnet og bringer minder om gode gamle dage.

 

Der bliver fællesspisning på gymnasiets store indendørs torv (elevkantinen).

 

Overnatning kan foregå i gymnastiksalen, 200 meter fra gymnasiet.

 

Søndag

 

Søndag rykker vi som noget nyt på havnen. Vi har lavet en god aftale med Vikingeskibsmuseet om at holde stævnet på Museumsøen blandt skibe og høvlspåner.

 

Der bliver mange små og hyggelige scener med og uden åben plakat.

 

Der bliver to store udendørs dansebaner.

 

Vi satser på, at næsten al musik kan være akustisk.

 

Der bliver et par rigsspillemands-opspilninger – ligesom om lørdagen.

Kom og spil - kom og dans - kom og spis vikingemad - kom og lyt til de bedste svenske rigsspillemænd og de første danske af slagsen.

 

Mere nyt her i Lirekassen, efterhånden som programmet tager form.

 

Følg også med på stævnets hjemmeside, som du finder på www.lirumlarum.dk

Læs om Danmarks Rigsspillemænd på www.rigsspillemand.dk


 

På stævnegruppens vegne,

Poul Bjerager 

 

 

 

Skriv et indlæg til dette emne