Peter Bastian & Nikola Jankov (DK/BUL)

with Lenovskata Grupa

Bulgarian Wedding Music

Fredag d. 12. april / Døre kl. 21:00 / Forsalg: 110 kr. (+ gebyr) - Billet >>

Entré i døren: 120 kr. (100 kr. for studerende)

Forfatter, foredragsholder men frem for alt musiker Peter Bastian behøver ikke stor introduktion. I mere end 5 årtier har han været en personlighed på den danske musikscene i et hav af musikalske sammenhænge – bl.a. med det nu hedengangne orkester Bazaar.

Denne aften gæster han Global sammen med bulgarske Lenovskata Grupa og sin gamle lærermester Nikola Jankov. Vi kan umuligt forfatte en mere farverig beskrivelse af Mr. Jankov end Peter Bastian selv, så vi lader den danske klarinettist fortsætte: ”Nikola Jankov er over to meter høj og drøj. Han har tilnavnet Stalin, Stålmanden, for sin uovervindelighed som spiller. Han var simpelthen ikke til at lægge ned.Jeg har oplevet tre døgns bryllupper, hvor alle musikerne lå halvdøde af overanstrengelse og druk i grøften, mens Nikola i ensom majestæt klokken fire om natten med overvældende energi holdt liv i en kædedans for en flok fulde bønder. Han fortalte, at da han var barn, var folkemusikken typisk med tre instrumenter, f. eks. klarinet, harmonika og tromme, men som ung hørte han et band som tændte en drøm i ham, drømmen om at være bandleder for en stor gruppe. Det var den berømte Parvomaiskata Gruppa under ledelse af klarinettisten Stoicho, som han hørte. Det var det første bulgarske bigband, med hovedinstrumentet klarinet selvfølgelig, et hold overvægtige sangerinder, to kornetter, mindst to harmonikaspillere og bas. Det klang bare fabelagtigt, en mur af energi og velklang. Når man spiller så kraftigt kan der komme en meget overtonerig transparent sprødhed i klangen. Og bandet var en sensation.

Nikola Jankov havde fra barnsben spillet den bulgarske skråfløjte kaval, men skiftede til klarinet. Han opsøgte Stoicho og bad om undervisning, men Stoicho var klog. Han genkendte Nikolas talent og takkede for tilliden. Han var ikke interesseret i at uddanne konkurrenter.

Så opsøgte han et ikon på klarinet, sigøjnerstjernen Ramadan Lolov. Han flyttede ind i Nikolas forældres hus, men de fandt ud af, at hans honorarkrav var så ublu, at de kun havde råd til én dag. Den dag blev betalt med to sider røget flæsk, to meter fårepølse, fire skæpper hvede, ti lispund feta ost, to ankre øl og et anker hjemmebrændt rakia, som alt sammen blev læsset på en ged, som fulgte med. Men dén ene dag satte Nikola på sporet. Han lærte hurtigt det nødvendige repertoire og ventede på sin chance. Han dukkede op med klarinetten under armen så snart der var bands som spillede og håbede på heldet.

Og heldet kom! Til et stort marked i Parvomai, som er den landsby, der havde givet navn til Parvomaiskata Gruppa, spillede gruppen og tre andre orkestre i hvert sit hjørne af en stor plads. Klarinettisten fra orkestret lige overfor Stoichos gruppe var blevet fuld, så Nikola blev råbt an: ”Hej lømmel! Kan du spille?” Det kunne han. Hurtigt ja, men det kunne de alle sammen: Følelsesfuld, selvfølgelig, del af faget. Men han kunne spille kraftigt. Kraftigt, som man aldrig før havde hørt en klarinet gjaldre. Har man hørt mage! En ung tyr på tyve år, og sådan erobrede han hele forsamlingen. Og triumfernes triumf. Sent på aftenen kom Stoicho med en halvtom rakiflaske i hånden. Stærkt beruset siger han ”Hej lømmel! Det er altså ikke nok at kunne spille kraftigt!”, hvortil Nikola svarede, ”Nej, men det hjælper alt sammen!”

Læs mere om Nikola Jankov HER og glæd jer til en ekstraordinær koncert.