Folkets Hus Spillefolks historie 1980-erne

70-erne | 80-erne | 90-erne | 00-erne | 10-erne | 20-erne | Spilletræf | Logo | Ejners erindringer | Nodesamlingens historie
Dans i Caféen fra Folkets hus plade 1981

Dans i Caféen fra Folkets hus plade 1981

Torsdagsgruppen

Fra 1980 blev der etableret en torsdagsgruppe, der holdt styr på øve-aftenen om torsdagen.

Folkets hus avis

Folkets Hus Avis var en husstands omdelt avis i 5000 eksemlarer
Folkets Hus Avis 1981 (10 års fødselsdag)

Ransäter bussen

I 1981 ville Allan og Ole køre til Spillemandstævnet i Ransäter ved Vänern, nord for Karlstad i Sverige i Allans Morris 1000 “bindingsværksbil”. Det var dog tvivlsomt om bilen, der var halvt bygget af træ, ville kunne køre så langt. Så vi lejede en bus i stedet, så kunne der også være mange flere med. Det blev en fast tradition og i perioden 1981 – 2009 blev der hvert år kørt til Ransäter i bus. Nogen gange endda i 2 busser (en til rygere og en til ikke rygere)
Se video fra turen Ransätersstämman i 1982.


Spillemandstræf / Nørrebro Spilletræf

Træfoversigt | Minitræf 2012 | Træf 2010 | Træf 2009 | Træf 2008 | Træf 2007 | Træf 2006 | Træf 2005 | Træf 2004 | Træf 2003 | Træf 2002 | Træf 2001 | Træf 2000 | Træf historie | Gamle træfmelodier | Træf CD-er | Video | Folkets Hus Sangbog (1970-erne)

I perioden 1980 til 2012 arrangerede vi 31 Spilletræf. Mellem 1980 og 1986 blev de kaldt Spillemandstræf. Fra 1987 og frem fik de navnet Spilletræf, f.eks. som Folkets Hus Spilletræf og senere senere Nørrebro Spilletræf.

1980 Det første Spillemandstræf blev holdt i: Stengade 30 om fredagen, i Tingluti’s lokaler i “Folkets hus” på Jagtvej 69 om lørdagen (2 år før Ungdomshuset fik stedet), og om søndagen i Folkets Hus i Stengade 50. Træffet blev arrangeret af Familieorkestret, som havde øvet i Folkets Hus Stengade 50, inden de fik fast øvelokale i Stengade 30, hvor Familieorkestret tænkte at arrangere en fast koncert om året. Da de med Folkets Hus havde været i Göteborg og havde mødt mange svenske spillefolk, var det oplagt at invitere Magnus Bäckström, Pelle Lindström, Pers Hans, Björn Ståbi, Ole Hjorth, og hermed var træffet en realitet.
Etiketten Raven Beer

Vores logo:
“Den spillende Ravn” blev tegnet af Pelle Lindström til Spilletræffet. Træfmelodien var “Ravne Pers Vals”.
Hør og se Kazio, Anne og Pelle fortælle om Nørrebro Spilletræfs opståen og logo.

1981 blev Spillemandstræffet holdt i Christianshavns beboerhus om Fredagen og Lørdagen, mens man om Søndagen sluttede af i Folkets hus. Programmet fra træffet
Ildsluger_lille

Billedet er fra det demonstrationsoptog vi lavede igennem byen for at komme ud på Christianshavn.

I 1982 blev Spilletræffet holdt i Thomas P. Hejles ungdomshus ved Nørreport St.

1983 Vi holder træffet i Stengade 30 (fredag) og Tinglutis lokaler på Jagtvej 69 lørdag.
traef83_04

Billedet er fra træffet 1983.

1984 – 1989 Ungdomshuset på Jagtvej 69 (Fredag – Lørdag) Søndag i Folkets Hus.
1989 går vi på Hånd i Hanke Søndag aften.

Pladen

fh-grafik
LP: Folkets Hus Stengade 50 – MPLP7 (1981)

I 1981 indspillede man en LP-plade fra Folkets Hus. På pladen spiller flere af de kunstnere og grupper, der havde optrådt i Folkets hus om Søndagen. Familieorkesteret, Arne Würgler, Oktobergruppen, Filarfolket og Tårvalsen. Pladen afslutter med “En onsdag aften i Folkets Hus med Folkets Hus spillemænd og dansere d. 21/10 1981”:
(Finska polka, Degnen fra Rørbæk, Folkets Hus Sang & Når jeg ser et rødt flag smælde)

250 års fødselsdag

Allan, Ole Q og H.C. Andersen har fødselsdag samme dag. Det fandt Ole og Allan ud af en dag vi havde spillet i på Snoghøj højskole, og på vej hjem ved en fejltagelse kørte igennem Odense Centrum og gik i H.C. Andersens hus. Festen blev holdt i Stengade 30.
Fødselarerne danser til festen

Næste: Folkets Hus Spillefolk i 1990-erne