Folkets Hus Spillefolks historie 1970-erne

70-erne | 80-erne | 90-erne | 00-erne | 10-erne | 20-erne | Spilletræf | Logo | Ejners erindringer | Nodesamlingens historie

Folkets park blev oprettet i sommeren 1971 af slumstormerbevægelsen på Nørrebro. Nedrivningerne på det indre Nørrebro havde gjort det muligt at oprette grønne områder, men da kommunen ikke var interesseret i at tage nogle initiativer på dette tidspunkt, tog folk på Nørrebro selv initiativer til at oprette en park. Om efteråret besatte man så den gamle fabrik, der lå ved siden af. Det var omtrent samtidigt som Christiania blev besat. Beboerne i “den Sorte Firkant” havde i mange år manglet åndehuller i et tæt bebygget boligområde. Beboerne ser nu at der opstår tomter efter at mindre industriejendomme, huse der rene brandfælder bliver nedrevet. De anmoder kommunen om at få anlagt grønne områder på de steder, der ofte står ubenyttede hen i årevis. Men beboerne får kun negative svar fra Rådhuset. Aktive beboere og slumstormere går nu sammen og 1 maj 1971 går de ind og opretter selv et grønt område, som de kalder Folkets Park i Stengade 52, men der er andre planer på Rådhuset. Området skal plastres til med betonbyggeri. Beboerne får nu dannet en forhandlingsgruppe, der forhandler sig til at overtage et område med tre fabriksbygninger, som ifølge planerne skal nedrives i vinteren og foråret.

Steens spillemænd spiller i folkets park.

Steens spillemænd spiller i folkets park.

I følge Jan: “Aktivisterne mener det bliver for koldt at sidde i parken hele vinteren, så de beslutter sig til at nu kan det være nok. Den 12. september indtager og istandsætter de en ejendom fra 1920 som er i god stand, og fortsætter deres fælles aktiviteter, som startede i parken. Som det var nu, ville kommunen slet ikke forhandle mere: “om 14 dage skal I være ude, det har vi politiet til”. Beboerne har nu gjort huset istand og mener det er deres ret at have et sted, hvor man kan holde møder, spille musik, drikke kaffe og snakke sammen uden værtshuslarm. De forskanser sig, og vil ikke forlade huset. Det lykkedes forhandlingsgruppen endnu en gang at presse kommune til at Folkets Hus måtte blive liggende i 3 år til.

Her er et exempel på en uge i Folkets Hus:

Mandag: Filmklub for børn 16-18 for voskne 19-22 og musikundervisning i spillemandsmusik.
Tirsdag:  Skakklub, beboermøde en gang om måneden
Onsdag: Åbent hus med spillemands musik
Torsdag: Walkietalkie klub, senere flyttes spillemændenes øveaften til om torsdagen.
Fredag:  Hyggeaften med billiard i caféen
Lørdag:  Lukket (Senere bliver der arbejdsdag om lørdagen)
Søndag: Om eftermiddagen koncert i Folkets Hus, hvor forskellige kunstnere såsom Trille,
Arne Würgler og Savage Rose kom og spillede.

Allan startede at spille sammen med en folkedanselærer allerede i 1972, men resultatet var ikke tilfredsstillende. Allan var dengang bunden af noder, og danselæreren var mere interesseret i at fortælle folk hvad de gjorde forkert, end hvordan man kunne lære at gøre det rigtigt.
Interview med Allan (i rapport fra Albertslunds Seminarium 1975).

Fra 1974 begyndte man at spille spillemands-musik om onsdagen i caféen på 1. sal. Det var spillemands-gruppen “Steens venner” der startede. De øvede i huset, og vi mener at de fra foråret 1973, begyndte at spille sammen med Allan til danse undervisningen, og det er her orkesteret, der senere fik navnet Folkets Hus Spillefolk startede (I starten blev det kaldt spillemænd)
I 1975 havde man et repertoire af 25 melodier. Der blev mest spillet Fynbo Hopsa og Vals. Det vil sige danse der ikke er så indviklede, at folk, der aldrig har prøvet at danse de gamle danse før, også kunne være med.

Bunkespil midt på gulvet på 2.sal

Bunkespil midt på gulvet på 2.sal

Efterhånden var pladsen for trang i Caféen og man gik fra ca. 1977 om onsdagen op i det store rum på 2. sal. Her kom efterhånden 100-200 mennesker hver onsdag, og spillede og dansede. De fleste danse var par-danse, og man lærte dem simpelthen ved at spørge dem der kunne danse. Vi dansede også nogle tur danse og kreds danse såsom: Baglæns Kontrasejre, hvor Niels Krohn gav en kort introduktion før dansen gik i gang. Specielt populær var “Kyssedansen” hvor man stillede op i rundkreds mens en (ofte flere, for rundkredsen var stor) gik rundt i midten med et tørklæde, og fik lov at fange en i kredsen for at give vedkommende et knus. En anden populær melodi var Svängrumpa, hvor man dansede i en lang række og lavede forskellige figurer. Emmerik spillede for på sopransaxofon i “Svängrumpa”. Ind i mellem blev der danset færødans og hertil sang man “Stolt Signild” og andre gamle ballader.

Aftenen afsluttes med at man sang “Folkets hus sang” og “Når jeg ser et rødt flag smælde”, hvorefter der var fælles oprydning. Af hensyn til naboerne, blev der altid stoppet kl 23.00. Da der var mange, der havde lyst at spille videre, gik man på værtshus og spillede.

f1000003

Drivhuset

I starten gik man på “Drivhuset” i Gartnergade 1. Her blev billard bordet dækket til, og så blev der ellers spillet til værtshuset lukkede kl 1.00. Hvis man havde lyst at spille videre var der ikke langt til H. C.Ø. på H.C. Ørstedsvej, hvor man ofte kunne møde klassiske musikere fra radioorkesteret. På H.C.Ø kunne man dog ikke spille.

På et tidspunkt blev stamgæsterne i “Drivhuset” sure over at skulle afbryde deres billiard om onsdagen, og vi måtte finde et andet sted at gå hen.

Helle på drivhuset julen 1977

Helle på drivhuset julen 1977

Hånd i Hanke

Ca 1979 fik vi aftalt med ejeren af “Hånd i Hanke” i Griffenfeldsgade, at de åbnede deres kælder op kl. 23.00 om Onsdagen. Der var en lille scene og et dansegulv, hvor ca. 10 par kunne danse. Der var altid god stemning i Hånd i Hanke. Det var trangt, når vi skulle op og spille med på den lille scene.

Efter kl. 01.00 hvor Hånd i Hanke lukkede cyklede vi en gang imellem ud til Pile Allé hvor Alléenberg havde åbent til kl. 5.00 om morgenen. Her kunne man mødes med skuespillere, og som regel sad der en klaverbokser ved klaveret, som man kunne spille jam med.

Svenskerne kommer!

I 1979 inviterede vi en bus lastet med folkemusikere fra Göteborg til Folkets hus en weekend. De lærte os at danse polska.

Fra den første polskaundervisning på 2. salen

Fra den første polskaundervisning på 2. salen

Besøget vakte en interesse for svensk folkemusik som har resulteret i mange rejser til Sverige.

Gruppefoto i forbindelse med det første svensker besøg i 1979.


Flytning ned i cafeén

Allerede i 1978 (Beboermødet 3/10 78) Blev der stillet forslag om at flytte folkedansen og spil om onsdagen fra 2.salen ned til 1.salen. Forslaget kunne ikke vedtages umiddelbart, men blev gennemført i November 1978. Flytningen medførte en reduktion i danseplads. Der kom færre og dansede, til gengæld blev der plads til at ældre mennesker kunne sidde ved bordene, ligesom da man startede folkemusikken i Folkets Hus.

Einar

Einar spillede en vigtig rolle i starten for arrangementer Folkets Hus. Læs hans erindringer. (eller her)

 

Folkets Hus i Stengade blev kendt i hele landet
Der var en del uddannelses institutioner der lavede rapporter.
På mange af vores historiske sider er der lagt eksempler ind fra fra disse rapporter:

Kultur og samvær - Rapport fra Albertslunds Seminarium 1975:
Rapportdelen om Folkets Hus | Interview med nogle brugere | Interview med Allan | Konklusion | Sange

Speciale: Folkets hus som Miljø; Beboer; og Kulturhus
Seminariet for fritidspædagoger (Vanløse) af Marianne Jensen og Søren Brink 1978:

Kapitel 1- 5 | Kapitel 6 - 11

Spilletræf
Træfoversigt | Minitræf 2012 | Træf 2010 | Træf 2009 | Træf 2008 | Træf 2007 | Træf 2006 | Træf 2005 | Træf 2004 | Træf 2003 | Træf 2002 | Træf 2001 | Træf 2000 | Træf historie | Gamle træfmelodier | Træf CD-er | Video | Folkets Hus Sangbog (1970-erne)

Næste: Folkets Hus Spillefolk i 1980-erne