Lone Søderberg


Lone lærte Asger at kende på Brønshøj Skole i 1978, hvor de begge var lærere.

Asger fik den ide, at han ville lære at spille violin ved at tage til Sverige, hvor de har en rig tradition for at spille violin. Her havde rigsspillemanden Björn Ståby et kursus.

Så, ­- han og Lone kørte derop i Lones gamle folkevogn, som nærmest skulle holdes sammen med sejlgarn.

Men frem kom de.

På dette tidspunkt spillede Lone blokfløjte, og var lidt med som ekstra deltager.

Efterfølgende støvede de diverse lokale stævner op rundt omkring i Sverige, og var af sted i 7 dejlige uger.

Lone var ud af en musikalsk familie. Faderen spillede trompet i Det Kgl. Kapel og moderen spillede violin i Grethe Kolbes underholdningsorkester.

Begejstret for at Lone havde gehør og kunne spille rent, blev Lone Asgers første violinelev.

Lone og Asger tilbragte mange stunder på kurser rundt om i Sverige, og ofte sad de og spillede nogle af de melodier, de havde lært sig, sammen, når de var på Båring Vig og Avernakø.

Udover at spille Violin var Lone også god til at synge – også de høje toner J og hun kunne huske teksterne. Selvom det måske var andre, der var kommet med en sang, så var det Lone, der kunne huske alle versene – f.eks. Visen om de tre musikanter, der blev til et musikgeni  i 9`ende vers eller sangen om Styrmand Mohr.

Udover at synge og spille elskede Lone at bade, når vi var på vores sommerlejre, og hun blev irriterende nøddebrun J

Lone levede med en kræftsygdom i flere år, og hun bar den uden at beklage sig.

Lone blev bisat i Grundvigs Kirke den 1. oktober 2021.

Asger spillede på smukkeste vis Hogapolskan af Hilding Nordin ved Lones kiste, som hans egen måde at sige farvel til Lone på.