Erik Aagaard Hansen

Erik Aagaard Hansen, født d.10. januar 1952 på Fyn, døde natten til torsdag 17/10  2024

Efter ø-lejren på Lyø i 1982 dannede Erik sammen med andre ø-lejrdeltagere en ny gruppe, der holdt til på 2. sal i Folkets Hus.
Dette blev starten på et langt musikalsk bekendtskab.

Fra 1984 deltog Erik gennem flere år i kurserne i skandinavisk folkemusik hos Ole Søgård i Sverige.
Det blev efterfulgt af turene sammen med Berit til Ransæter og til Dalarna.
Her fabrikerede Erik ”HULKEN”, et stort grønt plastikstykke-uhyre syet sammen og bundet op på nogle plasticrør, som beskyttede mod regn og blæst. Dette blev et mødested, så der uforstyrret kunne spilles og hygges i læ hele natten igennem, når vi var på tur.

Erik var med i flere spillegrupper i årenes løb:
Først Café Mulje, senere fulgte Barking Bulldog, og ikke mindst Frøberg som bl.a. spillede op til dans på Frøbel Seminariet.


Café Muljes eneste CD: Nørrebro Spilletræf 1998.

 

 

 

 

 

Eriks festlige 40 års fødselsdag blev fejret på Lolland med 4 andre spillefolk – Kirsten, Inge, Peter og Emmerik. Fødselsdagsgruppen indbød til “chartertur” til Lolland, hvor de havde lånt en nedlagt skole. Som feriebusser med afgang fra Folkets Hus i Stengade kørte to linje 29, (som Kazio, der jo var buschufør, havde lejet af sin arbejdsplads) hele den lange vej sydpå.

Eriks 40 års fødselsdag blev fejret på Lolland på Lolland sammen med 5 andre spillefolk. Det foregik ved at Kirsten, Inge, Peter, Erik og Emmerik indbød til “chartertur” til Lolland, hvor de havde lånt en nedlagt skole. Som feriebusser med afgang fra Folkets Hus i Stengade kørte 2 linje 29 (som Kazio, der jo var buschufør i HT, havde fået til leje af sin arbejdsplads) hele den lange vej sydpå.

Alle synger fødselsdagssangen ved den fælles 40 årsdag der blev fejret på Lolland.

Erik var en dedikeret deltager på sommerlejrene ved Båring Vig og på Avernakø.

At Erik var ingeniør fornægtede sig ikke. Udover at konstruere Hulken, medbragte han finurlige ting på vores lejre. Manglede man lige en elektrisk negleklipper eller peberkværn, så var Erik manden man kunne gå til, og han kom ofte med skøre påfund, f.eks. en stor hængekøje tværs over lejren på Avernakø.

På trods af sygdom og fysiske skavanker de senere år, udviste Erik en utrolig lyst og vilje til at få det bedste ud af livet. Han ville klare det uden offentlig hjælp, men erkendte, at det ikke gik uden stor hjælp og støtte fra Berit.

Erik var stor på mere end en måde – og han gjorde meget for fællesskabet.

Han var en dygtig festplanlægger, og han stod i mange år for weekenderne på både Kattinge Værk og senere på Solborgen. Hvem husker ikke duften af flæskesteg, som han sørgede for var fast på menuen ved spilleweekenderne?  Men der skulle være styr på weekendturene, og han kaldte styregruppen for Kattinge Værk (og senere Solborgen) for “juntaen”, der sørgede for at alt gik, som det skulle og traditionerne blev overholdt.

Træffet 1990
Erik og Berit
Erik og Berit spiller sammen ved spilletræffet 2009

Gaskonfur inspiceres

Ingeniørene inspiserer gaskonfuret på Avernakø. Det er Erik nærmest kameraet.


Erik spiller foran “Hulken” i Ransæter 2001