Sangglæde i Kapellet

Sangkoret ØreVOX er flyttet til udstillingsbygningen Kapellet, Kapelvej 2.
Her er akustikken fantastisk. Selv små amatør-stemmer bliver store.

EFTERÅRSSÆSONEN 2002 blev afsluttet med en vellykket julekoncert søndag den 15. december.
Forårssæsonen 2003 starter med øveaften mandag den 6. januar kl. 19,30.


Du er velkommen i koret, selv om du aldrig har prøvet at synge i kor før.
Vi synger et alsidigt repertoire - viser, rytmisk - og klassisk kormusik.
Det vigtigste for os er sangglæde.
De færreste af os kan synge efter noder. Men vi forventer dog af hinanden, at vi kan ramme den rigtige tone og er gode til at lytte til hinanden.
Det meste af vort repertoire er firestemmigt – sopran, alt, tenor og bas.
Vi synger, hvad vi selv kan lide under ledelse af en dygtig faglært korleder, Christina Schimmel Rindorf.
Vi øver mandag aften kl. 19,30 - 22.
I hver sæson synger vi mindst et par gange ved arrangementer med offentlig adgang.

Vil du være med?, så ring til Gunni efter kl. 16 på 33 23 23 37. Eller send en mail til mailto:gunni@humleby.dk
Vi indretter os gerne efter, at der er nye med, så du allerede fra starten får glæde af at synge sammen med os.