Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: "Tiptoe m. Harald haugaard; Truckhallen, Hillerød

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 19. april 2012 19:30

 19-04-2012 Kl. 19:30 til Kl. 22:00 Tiptoe Bigband m. Harald Haugaard i Klaverfabrikken Live

Om Tiptoe Bigband m. Harald Haugaard i Klaverfabrikken Live:

Nordic Roots er et projekt, hvor den store bigband-lyd møder den nordisk folkemusik – i et samarbejde med violinisten og komponisten Harald Haugaard. Traditionelle nordiske folkemelodier og kompositioner af Haugaard arrangeret af orkestrets egne medlemmer. Nuancerede og varierede arrangementer af de iørefaldende melodier med Harald Haugaards virtuose violinspil i centrum.
Harald Haugaard er dansk folkemusiks helt store profil med en international karriere. En fantastisk teknisk begavet musiker, der på en enestående måde er i stand til at formidle sin musik ud til publikum. En stor scenepersonlighed, som virkelig brænder igennem, når han spiller. Kendt for sit mangeårige duo-samarbejde med Morten Aldred Høirup, med hvem han har turneret verden over – og grupperne Serras, Dug og Sorten Muld. I dag koncentrerer Haugaard sig primært om egne projekter og grupper – samt ikke mindst samarbejdet med sangerinden Helene Blum.
Haugaard har ud over en stærk forankring i folkemusiktraditionen en stor interesse for at blande sin musik med andre musikalske udtryk, ligesom han har en stor spændvidde i sit spil - fra de vilde og voldsomme udladninger til det smukke og inderlige.
TIPTOE bigband bevæger sig med denne musik igen langt væk fra det traditionelle bigband-repertoire og ind i et inspirerende crossover-projekt, hvor folkemusikken og den store orkesterlyd så at sige mødes på midten, så der opstår et nyt og spændende musikalsk udtryk.
Tip Toe Bigband er: Morten Øberg, Michael Olsen, Finn Henriksen, Hans Mydtskov og Ole Visby (saxer, fløjte, klarinet), Lars Schuster, Lars Vissing, Jacob Holdensen og Mads La Cour (trompet, flygelhorn), Stefan Ringive, Knud Schwaner, Anders Ringgaard og John Kristensen (trombone), Niels Thybo (klaver, keyb.), Morten Nordal (guitar), Kasper Tagel (bas) og Chano Olskær (Trommer).

Billetter i forsalg i Klaverfabrikken, tlf. 4826 7457 – mandag til fredag kl. 10 - 16. 
Til denne koncert kan der også købes billet på: www.billetnet.dk tlf. 7015 6565

Skriv et indlæg til dette emne