Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: "Fluktrio", Nanna Katrine, "Moster ogHaj", "Café Bartof, Frederiksberg

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 25. februar 2012 20:00
Folk/roots-aften med ''FLUKS TRIO'' + NANNA KATRINE + ''MOSTER & HAJ''.
25. februar 2012 kl 20:00, entre 50 kr.

Oplev hele tre koncerter i een når tre upcoming navne fra det unge københavnske folk/roots-miljø folder sig ud på Bartof Café.

"FLUKS TRIO" er en nydannet gruppe bestående af tre ambitiøse og spilleglade unge folkemusikere. Bandets materiale er 100% ny- og selvkomponeret; melodier der overvejende er inspireret af dansk og svensk folkemusik, men også af keltiske og amerikanske musiktraditioner. Med kærlighed og respekt for traditionel musik og med sans for smagfulde arrangementer er Fluks Trio et nyt og reelt skud fra de danske folk-rødder!

Bevæbnet med sin guitar, umiskendelig musikalitet og en varm og unik stemme, trækker NANNA KATRINE stemninger op af tilværelsens mange skuffer og skaber fortællinger om, hvordan kærligheden gang på gang hiver nye tricks frem af ærmet. Musikken er minimalistisk singer-songwriter pop og rummer en råstyrke og nøgenhed, som giver Nannas numre et stærkt personligt præg.

Bag det prægtige bandnavn "MOSTER & HAJ" finder vi tre flotte fyre med en mission... En mission om at blæse nyt liv i gamle melodier lave god musik ud af det. Resultatet er frisk og velklingende folkemusik med rødder i både Danmark, Sverige, Irland, Skotland og ikke mindst Quebec (Fransk Canada).

Kom og nyd en af Bartofs gode håndlavede øl til en aften med god håndlavet musik!

Skriv et indlæg til dette emne