Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: "Tannahill Weavers" ( Skotland), Gimle, Roskilde

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 12. november 2009 19:00
  Tannahill Weavers.                              Torsdag d. 12. november kl. 20Gimle TankenEntré 150 kr. + evt. gebyr

Forsalg: www.roskildebilletten.dk, samt Gimle, Turistbureauet og Roskildehallerne.

 

The Tannahill Weavers er et af de førende traditionelle bands på den skotske folk scene. I over 30 år har de stået i front med deres afvekslende repertoire af ildfulde instrumentalnumre, aktuelle sange og traditionelle ballader og sågar vuggeviser! Men man kan være sikker på ikke at falde i søvn til en koncert med denne legendariske gruppe. Deres musik fascinerer både unge og ældre og de alsidige musikere har gennem årene modtaget verdensomspændende hyldest for deres sprudlende optræden og fremragende pladeudgivelser, der øjensynlig ikke kan blive bedre og dog fortsætter med at blive netop det!

Deres arrangementer blander skønheden i de traditionelle melodier med stærke, moderne rytmer. Den unikke kombination af traditionelle melodier på pipes, fløjte og fiddle og den kraftfulde rytmiske guitar og bouzouki sammen med tætte 3-4stemmige harmonier har taget publikum med storm.
 
Tannahill Weavers består i dag af 2 af bandets grundlæggere, Roy Gullane (guitars, vocals) og Phil Smilie (flute, bodhran, vocals). Desuden Leslie Wilson (bouzouki, keyboards, guitar, lead vocals), John Martin (fiddle, cello, viola, vocals) og Colin Melville (highland bagpipes, Scottish small pipes, whistles) en af Skotlands mest spændende unge sækkepibespillere.
 
                                                                                                                 Lene Buch/ bestyrelsen
  
Venlig hilsen
"Rygtesmeden"
 

Skriv et indlæg til dette emne