Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: "Lang Linken" på "Klaverfabrikken" i Hillerød

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 26. september 2008 14:30
Fredag d. 26/9, kl. 16,30:
Buddhas FolkClub Kulturnat – Lang Linken
Dansk Folk, både nyt og gammelt, men altid levende. I koncerterne nærmest eksploderer instrumenteringen: drejelire, sækkepibe, skovtromme, toradet harmonika, humle, jødeharpe, seljefløjte m.m, alt sammen pakket ind i historier fra virkeligheden og nærmeste omegn. Orkesteret spiller improviseret og nyskabende.
Entré: 50 kr. – 25 kr. for unge og studerende. (dørene åbnes kl. 16,00)

 

Buddhas FolkClub:

Entré: 50 kr. – 25 kr. unge og studerende.
Dørene åbnes kl. 16,00
Billetter i forsalg 50/25 kr.

 

 

 

Fredag d. 26. september kl. 16,30:
Lang Linken

Lang Linken er et af Danmarks mest kendte folkemusikorkestre.
Siden 1970 har det spillet baller og koncerter i en nærmest uendelig række i både ind-  og udland. Der er tale om en bred vifte af aktiviteter fra Poul Lendals, Keld Nørgaards og Carl Erik Lundgaards side.

Det har ikke skortet på æresbevisninger: Danish Music Awards, DMA hæderspris, Fyns Amts Musikpris i 1997 og ”Årets folkemusiker i Danmark i 1996” (Carl Erik).
Orkestrets traditionelle baller er kendt for håndværksmæssigt topniveau med violin, harmonika og klaver. Velplanlagt og improviseret, struttende af spilleglæde, traditionelt og nyskabende, totalt kropsligt og let som en fjer. Lang Linken er Danmarks balmestre.

Lang Linken har spillet og sunget sammen med nogle af traditionens mestre som Ewald Thomsen , Æ Tinusser, Ingeborg Munch, Jens Karl Førby, Ceylon Wallin, Alfred Mads Peter Larsen, ”Fløjte-Niels” Pedersen og mange flere. De giver i stor taknemmelighed traditionen videre, efter at den har været igennem deres egen mølle.

I koncerterne nærmest eksploderer instrumenteringen: drejelire, sækkepibe, skovtromme, toradet harmonika, humle, jødeharpe, seljefløjte, mundharmonika og ved særlige lejligheder endda sorte affaldssække. Pakket ind i historier fra virkeligheden og nærmeste omegn spilles og synges der et repertoire, som fører publikum igennem oplevelser fra både den lyse og mørke side i livet.

Koncerten denne eftermiddag bliver starten på Kulturnatten i Truckhallen, og det kan blive både koncert og bal alt efter stemningen i huset………

Lang Linken er:
Poul Lendal
Keld Nørgård
Carl Erik Lundgaard

Mere info på http://www.klaverfabrikken.dk/client/default.asp?mainurl=65&suburl=73

Venlig hilsen

"Rygtesmeden"

Skriv et indlæg til dette emne