Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Sortering:

Emne: Visonsmøde i Folkets Hus 18.00-21.00

Verner Jensen

dans(snblA) webspeed.dk
Tidspunkt 20. november 2007 17:00

Kære deltagere i visionsmødet 

Efter min mening er tilstandene i Folkets Hus på mange måder blevet så dårlige, at jeg vil bede om, at indholdet af nedenstående drøftes på visionsmødet.

Venlig hilsen fra Verner Jensen

Vedr. orden og renlighed i Folkets Hus

Før sidste generalforsmling sendte jeg nedenstående til formanden og flere af Folkets Hus Spillefolk:

"Hej formand Ole.
 
Det, der ligger mig mest på sinde nu med hensyn til Folkets Hus, er, at jeg synes, at der efter at Ungdomshuset's tidligere beboere nu kommer her og åbenbart holder møder (næsten har "overtaget" - føler jeg), er der i Folkets Hus blevet en lidt trykket stemning.
Jeg ved ikke med sikkerhed om dette er rigtigt, og om andre føler det samme?
 
Nu har jeg så lagt mærke til, at (danse)gulvet ser meget medtaget ud.
Jeg synes aldrig, det har været så beskidt.
Så vidt jeg kan se, er der også en del klatter af tyggegummi.
 
I sin tid da jeg var på besøg i Ungdomshuset, følte jeg en dejlig fredelig stemning, men også en masse roderi, og at gulvet nærmest var beget af skidt og møg.
Jeg kan se, at det samme er ved at ske i Folkets Hus.
 
Kan der gøres noget ved dette på generalforsamlngen?
Jeg regner med at møde op.
 
Hilsen fra Verner.
P.S.
Før Ungdomshuset mødte op i Folkets Hus syntes jeg, tilstanden af gulvet var fin (jeg har selv været med til at oliere det en gang).
Forværringen (ændringen) skyldes de nye brugere."

På generalforsamlingen blev "Ny café gruppen" spurgt, om spillefolkene fortsat kunne benytte den ny cafe's lokale, når det ikke blev brugt til café.
Hertil blev der svaret, at det nok ikke blev muligt, da det så ville blive beskidt.
Jeg henviste så til det, jeg havde skrevet til Folkets Hus Spillefolk før generalforsamlingen - at efter min opfattelse har gulvet i caféen aldrig været så beskidt og fyldt med tyggegummiklatter som nu.
Lige som gruppen omkring "Ny café" er interesseret i et pænt rent lokale, så er spillefolkene interesseret i det samme for deres lokale.
Herunder ses Administrationsgruppens beretning, hvori der bl. a. står, at de har holdt nogle fede fester.
Det skal de selvfølgelig være velkomne til, forudsat at de ikke efterlader et ødelagt gulv og en masse roderi.

2. ADMINISTRATIONSGRUPPENS BERETNING.
Rydningen af Ungdomshuset har betydet meget ny aktivitet i huset, og dermed har huset fået en betydning for mange flere mennesker. Men det har også betydet mere rod, bl.a. fordi mange af de, der nu bruger huset, ikke har en kontinuerlig tilknytning gennem en gruppe. Også naboerne har til tider været besværet af mere støj og uro, både fra hus og park. Men det er da flot klaret af et efterhånden gammelt hus, at det kan være en støtte i sociale kampe.
I starten af marts blev huset ransaget af politiet, der bl.a. ødelagde en del døre. Derfor kører vi 2 sager mod politiet – dels en erstatningssag, dels en sag om uretmæssig ransagning.
Caféen i stueetagen er efterhånden ved at være istandsat, og en cafégruppe er ved at konstituere sig.
Og så har vi holdt nogle fede fester.

Et eksempel mere, jeg vil fremdrage, er, at da vi i fredags (9. nov.) skulle gøre klar til Ramslag, mødte der os et syn af roderi og svineri.
I cafélokalet var der et roderi (Der blev sagt, at det var efter valgkampforberedelse), bl. a. med efterladte balloner.
Der lå cigaretskod på gulvet og flere fyldte askebægre stod på bordene, og det til trods for - da det er et offentligt tilgængeligt lokale - at rygning er forbudt ifølge den nye rygelov.
Vi er mange, der ønsker denne lov overholdt.
Jeg har fået fortalt, at der kommer nogle børnegrupper ind og leger - og det foregår også på gulvet, som nu efterhånden er meget beskidt..

Det rodede i køkkenet, som  var beskidt og uhumsk med en overfyldt skraldespand og en gryde med madrester m. m..
Endvidere var der kopper, tallerkener og bestik, der ikke var vasket op, og da vi ikke havde tid til dette, fyldte vi dem i baljer. 3 - 4 stykker af dem blev fyldt op.
Jeg er bange for, at hvis sundhedsmyndighederne ser disse uhygiejniske forhold, vil de lukke køkkenet og måske også anbefale, at de tilstødende lokaler blev holdt rene. 

Det skal selvfølgelig slås fast, at alle skal være velkomne i Folkets Hus, men der er nogle spilleregler, som skal overholdes af alle.

Verner Jensen 15. november 2007.

    

Ole Q

formanden(snblA) spillefolk.dk

Kære Alle i Folkets Hus

 

Hermed en plan for hvordan vi fortsætter diskussionerne fra generalforsamlingen og kommer videre.

Den sidste generalforsamling var ikke specielt konstruktiv. Vi snakkede i øst og vest og blev nødt til at afbryde den før dagsordenen var nået. Der var en dårlig tone som bar præg af en polarisering mellem grupper i huset.

Vi mener i a-gruppen, at det vil være godt hvis vi kommer ind til sagens kerne på en anden måde end i vores faste mødestrukturer. Derfor har vi valgt at indkalde til et visionsmøde for Folkets Hus, inden fortsættelsen af generalforsamlingen.

Vi vil tage fat i de store diskussioner, der kom frem på generalforsamlingen: Råderet over lokaler og forhandlingsgruppen. Derudover vil vi gerne diskutere hvad folks visioner for vores allesammens hus er, mere overordnet. Hvad skal Folkets Hus kunne? hvem skal komme der? og hvordan opbygger vi en kultur der kan bære et brugerstyret hus?

 

Vi vil som sagt opdele processen i to møder: Et visionsmøde og en fortsættelse af generalforsamlingen.

 

Visionsmødet er tænkt som diskussionsmødet, hvor vi kan komme i dybden og komme hinanden ved. Visionsmødet er et snakkemøde og skal ikke tage nogle beslutninger i forhold til vedtægter, strukturer osv.

 

Generalforsamlingen er en formel generalforsamling, og der skal være en højere mødedisciplin.

Vi skal holde os til dagsordenen som fortsætter fra sidste møde og få vedtaget et sæt tidssvarende og ønskværdige vedtægter med udgangspunkt i a-gruppens tidligere fremsendte forslag.

De store punkter til vedtagelse er gruppers råderet over lokaler og en definition af forhandlingsgruppen, dens nedsættelse og dens beføjelser, samt valg af ny a-gruppe.

 Dagsorden for Visionsmødet tirsdag d. 20.11 kl. 18.00-21.00: 

18.00 Mad, folk kan komme hinanden ved, og kigge i papirer.

 

18.30 Intro ved A-gruppen.

 

18.40 Visioner for Folkets Hus, korte indspark omkring råderet, forhandlingsgruppe og generelle visioner, ved bl.a. Cafegruppen og andre (skriv gerne til borking@gmail.com, hvis I vil på dagsordenen).

 

19.10 Pause

 

19.20 Gruppediskussion med udgangspunkt i de fremlagte visioner.

 

20.00 Opsamling på gruppediskussioner, en person fra hver gruppe fremlægger. Derefter fælles diskussion.

 

21.00 Mødet slutter.

Skriv et indlæg til dette emne