Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: The Klezmatics

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 7. oktober 2007 18:00

Jødisk kulturfestival med The Klezmatics

Koncert med The Klezmatics

Søndag 7. oktober kl. 19.30
Københavns Synagoge
Krystalgade 12, København K

 

Klezmerkonger i Københavns Synagoge

Et musikalsk kup!
Det lykkedes for Jewish Culture in Copenhagen at hente en af verden bedste, hvis ikke den bedste, klezmerbands, THE KLEZMATICS, til vores kommende Rosh Hashanah koncert i København.

Grammy-vinderen i 2007, hører Klezmatics sammen med Andy Statman, Brave Old World til den absolutte superliga inden for jødisk musik. The Klezmatics kom til verden i 1986 og siden har været en af frontløberne i klezmermusikken renæssance og fornyelse. Grammy-prisen er kun den sidste i en lang række af anerkendelser verden rundt. De optrådte i The Late Night Show med David Letterman, i CBS Nightwatch, i BBCs Rythms of the World og MTV News, som alle har givet Klezmatics millioner af fans.

Deres CD ”Rhythm and Jews” nåede top ti placering i Billboard Magazine og i 1992 fik de den tyske kritikerpris. Klezmatics var også med i Itzhak Perlmans CD, ”In the Fiddler’s House”, som fik en Emmy. Gruppen har spillet sammen med Led Zeppelin, Giora Feidman og har indspillet Cder sammen med den populære Chava Alberstein (”The Well”) og en CD med den jødiske afro-amerikaner Joshua Nelson, som synger ”Kosher Gospel”.

Fast forankret i den bedste Dave Tarras-tradition og andre klassikere, har Klezmatics med deres vitalitet og alsidig kreativitet været med til at udsprede klezmermusikken over hele kloden.

Deres umiskendelige ”sound”, båret af Frank Londons insisterende trompet, Lisa Gutkins lidenskabelige violin og Lorin Sklambergs lyriske og robuste stemme gør koncerten med Klezmatics til en uforglemmelige oplevelse. De andre fine musikere i bandet er Matt Darrian på klarinet, David Licht på trommer og Paul Morrissett på bas.

Klezmatics koncerten den 7. oktober i synagogen bliver hovedattraktionen og afslutningen på den Jødiske Kulturfestival, Jewish Culture in Copenhagen er ved at lægge sidste hånd på.

 

Venlig hilsen

"Rygtesmeden"

Skriv et indlæg til dette emne