Folkets Hus Spillefolks Opslagstavle

Opslagstavlen er en oplsagstavle for spillemands og folkemusik

Emne: Dobbeltkoncert m. ULC og Rannok, Ideal Bar - VEGA, Vesterbro, København

"Rygtesmeden"
Tidspunkt 17. maj 2013 20:00
Der er lagt i ovnen til en folk-oplevelse ud over det sædvanlige, når to af DK’s allerbedste folkgrupper gæster Vega’s Idealbar. Efter dobbeltkoncerten med ULC og Rannok inviteres alle til dansk/irsk jamsession, der kurateres af en række udvalgte musikere fra de to bands.

De spiller:
Rannok er kendt for deres intense drive og unikke samspil. Med en fælles passion for gamle melodier giver de deres eget bud på på folkemusikkens traditionelle kompositioner, ofte spædet op med deres eget materiale. Udover pian...ist Theis Juul Langlands og violinist Michael Graubæk, der begge har modtaget flere priser for deres arbejde som folkemusikere, består Rannok af Ale Carr (S) på citern og Sonnich Lydum på harmonika og mundharper. Rannok har lovet at spille Idealbar op til fredagsfest med et powersæt. Læs mere om Rannok her (http://www.rannok.dk/)

Den legendariske trio ULC kendetegnes af et kraftfuldt sammenspil som løfter musikken respektfuldt gennem tradition og fornyelse. På trods af, at vi her har at gøre med tre garvede herrer er det sjældent at man kan opleve ULC live. Denne aften spiller ULC i den helt originale besætning med Peter Uhrbrand på violin, Sonnich Lydom på Accordion og harmonika, samt Irske Seamus Cahill på guitar, irsk bouzouki og vokal. Læs mere om ULC her (http://www.ulc.dk/)

Detaljer:
Tid: 17/05/13 kl. 20.00
Entré: 50kr,-

NB. Der er fri entré for musikanter der medbringer instrument til den efterfølgende jamsession.

Om arrangøren:
MundiMusic er et online projekt som i sin helhed søger at skabe netværk mellem folkemusikere i Danmark og udlandet. Projektet er støttet af Aktive Unge.
 
Ideal Bar
  • Enghavevej 40
  • 1674 Københav

Skriv et indlæg til dette emne