Nodesamlingens historie

Indhold på denne side:
De første nodebøger
Torsdagsgruppen
Christianshavns beboerhus og Folkets hus Nodesamling (Hennings Noder)
På Internettet 1998-2007
Efter 2007

Andre sider: De første Sangbøger | Folkets Hus Spillefolks historie

Dans i Caféen fra Folkets hus plade 1981

Dans i Caféen fra Folkets hus plade 1981

De første nodebøger

Et interview med Allan Nilsson 1975 beskriver hvordan spillemandsmusikken startede i Folkets Hus.
Spillemandsmusikken startede i stueetagen i efteråret 1972 med danseinstruktør ledsaget af Allans spil. I efteråret 1973 dukkede “Steens spillemænd” op og øvede om lørdagen, og de begyndte at spille om onsdagen så folk kunne danse til. “Steens Spillemænd” bestod af bl.a. Steen Bille, Jan Berger og Mylle. Efter at man havde startet at spille om onsdagen, foreslog Einer at orkesteret tog navneforandring til “Folkets Hus Spillemænd”. Dette blev senere til Folkets Hus Spillefolk. Man holdt møder hver lørdag, hvor man aftalte hvem, der lærte hvilke melodier. I begyndelsen lærte man tre melodier hver, og på den måde kunne man holde den gående en hel aften ved at spille på skift, og efterhånden havde man opbygget et repertoire på ca. 25 melodier. Melodierne blev skrevet ind på noder. Melodimaterialet kom dels fra Hogager, men der var også en del spillemandsmelodier, som man havde skrevet ind selv.

Man satte efterhånden en ære i at lære melodierne på øret. Som regel kunne man lære melodierne ved at spille med. Kassettebåndoptagere blev flittigt brugt. Huset blev efterhånden samlings punkt for folkemusikere i København. Man satte en ære i at lære melodierne “på øret”, det vil sige uden noder som en levende tradition. Jes Kroman og Venstre-hånds Jørgen bragte mange melodier ind i huset, men også Niels Vilhelm og Hans-Jørgen Christensen. Da Niels Vilhelm og Hans-Jørgen havde lavet den første moderne folkemusik-plade “Med Kærlig Hilsen”, begyndte man også at bruge plader at lære fra. “Sand på Gulvets” plade var populær.  Efterhånden kom der flere plader på markedet, som man kunne lære af.

Man tog afstand fra den etablerede folkedans og melodibogen “358 Danske Folkedansemelodier”. Men det var mest dét at spille efter noder, og det at der skal være en danseinstruktør, som man tog afstand fra. Mange af de melodier, man spillede og stadig spiller i Folkets Hus, er at finde i 358-samlingen.

Der var en sangbog i Folkets Hus, der indeholdt noderne: Kalenderfynbo, Kalkmandens vals, Skøjteløberskottish, Totur til det bedre, (Vores egen) hopsa, Rumlekvadriljen, Den røde lue, Syvspring,
Sange: Læjerdrengen, Folkets hus sangen, Flagsangen (Når jeg ser et..).
Sangbogen er bevaret i onsdagsdans og sange (med noder) fra Rapport fra Albertslunds Seminarium 1975.

I 1977 flyttede folkedansen op på 2. sal. Men i 1978 var det efterhånden blevet for meget med den meget store tilstrømning, der var til folkedansen om onsdagen i Folkets Hus. For at forhindre dannelsen af et “folkedansdiskotek”, blev dansen igen flyttet ned til caféen på første sal. Her var der borde, hvor man kunne sidde og få en kop kaffe og en snak. Da pladsen på gulvet var trangere, var der efterhånden ikke så mange der kom til dans.

Torsdagsgruppen

Der var øveaften om torsdagen. I 1980 dannedes torsdagsgruppen, der holdt møder og sørgede for at der kom ny noder. Noderne blev trykt på en kopi maskine (på Christianshavns beboerhus og hos Nørrebros Beboeraktion)og uddelt til dem der kom og øvede om torsdagen. Der var på det tidspunkt 4 grupper i huset: Cafégruppen (den største gruppe, der øvede i caféen), biografgruppen (der øvede i kælderbiografen og Allans gruppe (nybegynder gruppe på 3.-salen) og Søren og Johnnys gruppe der senere blev til Bennys Ballboys.
Gruppen havde trykt følgende noder i foråret 1980: Jänta och jag, Ejnars Vals, Bette mand i knibe, Met’ Mari’ Den toppede høne, Den skønne vals, Lannaville Skottish, Stødt kanel, Timas Hans Skottish, Fætter Mikkel, Långdans från Sollerön, Mortens Polka, Niels spillemands vals.  August 1980: Gammel Brudevals fra Lyø, Trekant fra Ribe, Schottish fra Idre, Brudemarch fra Jämtland, Hamborger op og ned, Niels Jørgensens polka, Stolt Signild Trads Hopsa, Når Vandet fryser i hanerne.
Desuden havde man en del sange: Manden og bonden, Det var en lørdag aften, Folkets Hus Sang, Stolt Signild, Mælkebøtten (Stenbroens håb), Solen er så rød, Manden og konen, Sorte firkant, Sangen om Byggeren. November 1980: Circassian Circle, Møns hopsa og B.C.’s Hopsa.

Christianshavns beboerhus og Folkets hus Nodesamling (Hennings Noder)

Skrevet af Henning Lund

Da jeg begyndte at spille i Folkets Hus i efteråret 1982, fandtes der i huset 2 hæfter med noder, hver med 25 numre. De må være blevet trykt med stencil ret kort tid før. Indholdet var mest dansemelodier, men der var også en del sange.

I løbet af 1979 begyndte jeg at spille med Christianshavner spillemændene. De havde på dette tidspunkt en noget mere omfattende bog i et noget pænere udstyr. Der var en hel del folk, som passerede gennem Chr. Spillemændene, så lageret af nodebøger slap op, og det blev besluttet at udarbejde en ny. Det var vistnok i efteråret 1980. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med mig, Tammes og Andrea. Det var især mig, som prægede udvalget, men alle kunne komme med nodeblade, som de ønskede taget med. Fra starten blev det besluttet, at bogen både skulle være til brug på Christianshavn og i Stengade. Som udgangspunkt blev medtaget alle dansemelodier fra den oprindelige Christianshavner nodebog og de to sæt fra Stengade. Det meget populære hæfte fra Hogager ”Folkemusikhus VI” også kaldet ”6 X 6” blev også taget med i sin helhed. I Stengade var musik efter gruppen Norrlåtar meget spillet, og Christianshavnerne tog til bededagskursus i Rebild og lærte noget Himmerlandsmusik. Det blev også taget med. Melodierne blev samlet i kapitler efter dansetype, og sidenummereringen var med store intervaller mellem kapitlerne. Ligeledes blev numrene skrevet ud på 2 nodesystemer, så der var plads til at tilføje en stemme, Bogen blev produceret på KAP’s partitrykkeri, hvor Tammes havde adgang. De fleste sider blev stenciltrykt direkte efter forlæggene, mens en del blev nyskrevet i hånden af forskellige spillefolk og offsettrykt. Der var ingen samlet indholdsfortegnelse; kun for de enkelte kapitler. I alt kom bogen til at omfatte 211 melodier, og det samlede oplag var på 200 stk.

I de år var der en stor interesse for at spille spillemandsmusik, og efter et år var alle eksemplarerne solgt. Jeg besluttede derfor at genoptrykke bogen. Ambitionerne blev sat højere end første gang, så bogen skulle laves i et oplag på 1000 styk og helt igennem offset trykkes. Da bogen ville nå ud i en langt større kreds, var det ikke acceptabelt med de mange kopier efter forlæg fra andre bøger, så derfor skrev jeg langt det meste om i hånden og der blev tilføjet en del anden stemmer.

I foråret 1988 var også dette oplag udsolgt, og bogen blev derfor genoptrykt i 1000 eksemplarer uændret på nær at nogle skrivefejl blev rettet. I november 1988 kom det første tillæg til nodebogen med i alt 90 numre. Sidenummereringen var i fortsættelse af de enkelte kapitler i den oprindelige bog. I juni 1993 kom tillæg 2 med 60 numre. I begge tillæg var mit udvælgelseskriterium, at det skulle være numre, som ikke bare blev spillet i Stengade, men også var kendt flere andre steder rundt om i landet. I alt kom samlingen hermed op på 361 numre.

Vi går på Internettet

Da Københavns kulturår skulle gøres op nytåret 1997, skrev Politiken at når alt kom til alt så vil 1996 nok mest huskes som det år hvor danskerne fik Internet.

Folkets hus hjemmeside startede i januar 1998. Et af de første ting, der kom på nettet var adresselisten, og man brugte så den adresseliste, der var skabt 8 år tidligere til festen på Trekroner.
Fødselarerne     De inviterede

I 1990 var der 12 af spillefolkene, der havde 40 års fødselsdag samtidig. I den forbindelse blev der inviteret til en kæmpefest på øen Trekroner i Københavns havn. For at invitere til festen blev der lavet en adresseliste. Billederne er fra festen på Trekroner 1990.

Søren Rich. Christensen havde allerede 1990 skaffet Musicator, et nodeskrive program. I 1994 lavede Søren et nodehæfte som han delte ud i Folkets Hus:
“Er du frisk på at lære en ny”
(pdf)
“Er du frisk på at lære en ny” (Hør Søren spille melodierne, mens du ser noderne. Hvis der er to noder på siden, vælg henholdsvis øverst eller nederste node, før du trykker på spil knappen.)

Hans-Henrik Lund arbejdede på Dansk Bibliotek Center og havde igennem sit arbejde lov til at lave private hjemmesider, og da Folkets Hus var et almennyttigt formål, var der ingen, der havde noget imod at Folkets hus fik lov til at ligge på DBC’s servere. Søren Rich. Christensen havde lært at programmere i Pearl script, og vi begyndte at lægge noder op. Vi brugte programmet Musicator som standard. Musicator havde muligheden at eksportere noden som en bitmap fil, der blev konverteret til gif-formatet som er et format, der er velegnet til at gengive tegninger. Dog har Gif-formatet en ulempe, når man skal lave skrå streger, som bliver opdelt i “savtakker”. Musicator kan også eksportere til et vektor baseret format, hvorfra man kan lave meget tydelige print. Vektor formatet (wmf) bliver importeret i et redigeringsprogram (som MS Word) hvorfra man kan lave en PDF-fil, der også lægges på nettet. PDF-filen er brugbar, når man skal lave et højkvalitets print. Fra Musicator-programmet kan man også lave en standard midi-fil, som er en fil, der gør at noden kan afspilles præcis som den er skrevet på computeren. I windows kan Windows media player godt spille midi-filerne. Da musik jo ikke er det samme som noden, skal midi-filen kun bruges som vejledning til hvordan melodien lyder. “Taget”, altså den personlige forståelse af traditionen i musikken, skal man selv lægge til når man spiller.

Fra 1998 blev der lagt noder op på siden. Søren, der havde lavet pearl-scriptet (cgi-script) til noden, var nok den, der skrev flest noder i starten. Søren sørgede også for, at der var en standard, sådan at noderne kom til at se ens ud. Søren oprettede et team af nodeskrivere, der skrev noderne ned i Musicator, og sendte dem til Søren. Teamet bestod af Jan B (noder fra Hennings samling), Niels G (fortrinsvis noder fra 358-samlingen), Trine W og Asger. Ole Q havde også lavet ganske få noder (fortrinsvis svenske polskaer) i den første tid. Ud over Søren er det nok Jan, der dengang skrev flest noder. Ved årtusindskiftet var der ca. 500 noder på hjemmesiden, men antallet af noder voksede stadigt.

Nyt Design

I 2004 blev der lavet nyt design til spillefolk delen af hjemmesiden. Designet blev lavet af Niels Greve.
I 2016 kommer så dette nye WordPress-design opbygget af Ole Quistgaard, Tommy Gerdes og Konrad Gislason og forhåbentligt flere i løbet af foråret 2016.

Spillefolk.dk fra 2007

Fra 2005 begyndte DBC at klage over, at godt nok havde man lov til at have private hjemmesider, men www.folketshus.dk var noget problematisk, og vi begyndte at se os om efter andre muligheder. Det er klart at vi ikke var særlig motiverede at skifte DBC løsningen var jo for så vidt gratis. Men i 2007 blev det klart, at nu gik den ikke længere. Vi måtte flytte til et kommercielt web-hotel. På dette tidspunkt var nodesamlingen oppe på 1260 noder.

På samme tidspunkt var der ved at opstå nogle ganske billige hjemmeside hoteller og vi valgte one.com som web hotel.

Det ny webhotel understøttede ikke cgi-script som nodesamlingen var baseret på, så der måtte laves en omprogrammering til php og mysql, som one.com baserer sig på.

Mens adresselisten var lavet i PHP med MySQL som base, og billedsamlingen var også lavet i PHP, disse ting var derfor rimeligt nemme at flytte. Discussions forlaget lavet som cgi-skript og skulle også reprogrammeres. Det var Ole Q, der kom til at stå for reprogrammeringen, mens Hans-Henrik og Søren hjalp med at flytte alle html-siderne. Der blev købt en midlertidig side, som skulle bruges mens flytningen stod på. Siden hed: www.spillefolk.dk. Det var så meningen at vi skulle flytte tilbage til www.folketshus.dk. På grund af begivenhederne i huset efter at Ungdomshuset var blevet nedlagt, fandt vi ud af at det var nemmest at fortsætte med www.spillefolk.dk som en selvstændig side, også fordi at der var mange andre af grupperne i folkets hus, der har selvstændige sider.

Udviklingen efter flytningen er detaljeret beskrevet og vedligeholdes i log filen over nyheder på hjemmesiden.

Som sammenfatning kan siges at:
  • Vi efter flytning har fået muligheder for at lægge rigtige indspilninger op som mp3.
  • Udviklingen af antallet af melodier per år er stagneret til ca. 100 melodier om året (50 melodier om året i 2009)
  • Vi har fået en mulighed for at lave repertoire-lister som bruges flittigt af onsdagsgruppen til at planlægge og øve til Ramslag, fremfor alt muligheden for at lave stiknode-lister er populær.
  • Der er også andre folkemusikhuse på Sjælland, der bruger vores repertoire lister, og som noget specielt, er der mulighed for, at listerne kører direkte fra andre hjemmesider.
  • Der er kommet en ny liste af dansebeskrivelser på hjemmesiden med You-Tube video som basis.